Ansvar og kontrol

CORPORATE GOVERNANCE

Bordings bestyrelse har behandlet Komitéen for god selskabsledelses reviderede anbefalinger for god Corporate Governance i danske virksomheder. Bestyrelsen vurderer, at selskabet efterlever de normer, som anbefalingerne er baseret på.

God selskabsledelse i Bording

Det er Bordings bestyrelse og direktions ønske at sikre en professionel selskabsledelse, der overholder love og anbefalinger. Dette ud fra et lønsomt perspektiv, der minimerer risici og bygger på åben dialog med aktionærer, kunder, medarbejdere, myndigheder og andre interessenter. Vi reviderer derfor løbende koncernens ledelses- og styringsmæssige strukturer. Det sker med udgangspunkt i Komitéen for God Selskabsledelse og NASDAQ OMX Copenhagens anbefalinger om god selskabsledelse samt Selskabsloven.

Få det fulde overblik online

Bordings Corporate Governance er – på nær en undtagelse – i overensstemmelse med de danske anbefalinger for god selskabsledelse. Bordings selskabsledelse afviger fra anbefalingerne under punktet om aktiestruktur. For et fyldestgørende indblik i vores Corporate Governance, anbefaler vi, at interesserede læser den samlede lovpligtige redegørelse for vores virksomhedsledelse her samt F.E. Bordings gældende vedtægter her og bestyrelsesprofilerne her, som samlet udgør vores Corporate Governance.

Bestyrelsen, koncernledelsen og direktionen

Bestyrelsen er i F.E. Bording det øverste samt det centrale ledelsesorgan. Bestyrelsen er både strateg, sparringspartner samt kontrollant af direktionen og koncernledelsens dispositioner samt ansvarlig for opfølgning og ansættelse heraf.

I Bording-koncernen ved vi, at hensigtsmæssig og tilfredsstillende styring af koncernens aktiviteter sker gennem et godt og konstruktivt samarbejde mellem bestyrelsen, direktionen og koncernledelsen. I sammensætningen af bestyrelsen vægtes derfor at medlemmerne har alsidig faglig profil, erhvervsmæssig erfaring og skandinavisk repræsentation. For os er det ligeledes vigtigt, at der er balance mellem fornyelse og kontinuitet samt uafhængighed. Det mener vi skaber en hensigtsmæssig løsning af bestyrelsens opgaver.

Alle generalforsamlingsvalgte medlemmer er på valg hvert år.

Før gennemgang af bestyrelsesmedlemmerne kompetencer, uafhængighed m.m. download den samlede årsrapport her på sitet.