Det nye Bording

Det nye Bording – kort fortalt

For Bording-koncernen har 2010 været et både udfordrende og et meget spændende år - vi har både mødt efterdønninger fra finanskrisen, fortsat vores deltagelse i den hastige digitale udvikling og igen gennemført markante forandringer i koncernen. Bording er efter den gennemførte transformation en Skandinavisk viden-virksomhed, der både udvikler og leverer kommunikationsløsninger inden for marketing og it. Transformationen gennem de sidste 7 år har medført store forandringer i Bording-koncernen, både strukturelt, ressource- og positioneringsmæssigt. Den positive resultatudvikling i året viser potentialet i Det nye Bording og vores kundeløsninger.

Det nye Bording – kort fortalt

Bording rådgiver, udvikler og leverer kommunikations- og it-løsninger, der effektiviserer kundernes kommunikation. Løsningerne dækker alle platforme fra det trykte medie til online og it-systemer. Med Bordings hjælp og løsningsmuligheder får vores kunder løst alle deres kommunikationsbehov både internt og eksternt.