Status over 2010
Sverige 2010
Resultatorienteret udvikling i SverigeI 1. halvår medførte markedsudviklingen et betydeligt underskud i Bording AB. Herefter har vi valgt at fokusere vores forretningsaktiviteter. Både digitaltryk i Borås og specialetiketter m.m. i Pålsboda har i løbet af året vist en positiv udvikling. Den fornyede salgs- og omkostningsfokusering har betydet, at vores svenske datterselskab Bording AB har fået skabt tilfredsstilende resultater i 2. halvår.
Afvikling af standard produktionVi har i året besluttet outsourcing af den svenske produktionsenhed i Götene. Beslutningen om afviklingen er sket i overensstemmelse med koncernens strategi om at afvikle standardproduktion, som følge af overkapacitet inden for produktion af traditionelle tryksager. De samlede salgs- og administrations omkostninger er reduceret betydeligt og den kommende afvikling af produktionen i Götene betyder færre faste omkostninger samt en reduktion af koncernens investeringer i standardproduktionsudstyr. De ophørende aktiviteter i Sverige har i 2010 samlet givet et negativt resultat på -9,2 mio. kr.
Specialproduktionen i SverigeBordings specialproduktion i Sverige oplever fortsat vækst. Her er det f.eks. specialproduktion i form af valgkort, logistiketiketter, billetter og medlemskort, der afsættes både i Sverige og internationalt i store oplag. Væksten har betydet, at vi har investeret godt 10 mio. SEK. i nyt produktionsudstyr, der øger kapaciteten inden for specialproduktion.
Svensk Cross-Media værktøjI Sverige har MAILIT's kampagnesystem, der kan håndtere kommunikation via sms, e-mail og breve nydt interesse hos kunderne. Produktet, der både kan segmentere samt intelligent kommunikere gennem den mest optimale kanal (sms, e-mail eller brev) rammer rigtig i det opadgående marked for cross-media kommunikationsløsninger. MAILIT har opnået et tilfredsstillende resultat for 2010.





