Det nye Bording

Vejen til Det nye Bording

Vejen til det nye Bording

I Bording-koncernen har vi fra start hilst transformationen af den grafiske branche velkommen. Vi har valgt at deltage aktivt i de strukturelle ændringer i branchen. Vi har set det som en mulighed for at udvikle vores forretningsområder. Vi har derfor vedholdende siden 2004 outsourcet egen standardproduktion, indgået strategiske partnerskaber, fusioneret, investeret i fremadrettede aktiviteter samt målrettet udviklet nye forretningstiltag. Det har betydet en total transformation af Bording-koncernen. Vi er gået fra at være et stort trykkeri i den grafiske branche til at være et kommunikationsservice netværk med rødder i marketing-, medie- og it-branchen. I dag befinder vi os i et krydsfelt af brancher, fordi vi ser, at fremtidens kommunikationsløsninger skabes på tværs af medier og platforme.